Safrans begyndelse: Dyrkningen i Persien
Safran stammer fra blomsten Crocus sativus, og det er især blomsternes røde støvfang, der udgør krydderiet, vi kender i dag. Den første dokumenterede dyrkning af safran kan spores tilbage til oldtidens Persien (nutidens Iran), hvor det blev dyrket og anvendt både i madlavning og som en del af religiøse ceremonier. Perserne var kendt for deres brug af safran i alt fra parfumer til tekstiler, og krydderiet blev betragtet som et symbol på magt og velstand. I oldtiden blev safran også brugt til at farve tøj og stoffer, særligt for de rige og mægtige.
Safran var ikke bare en handelsvare, men også en dybt rodfæstet del af den persiske kultur og spirituelle praksis. Det blev ofte brugt i religiøse ritualer og ceremonier, hvor det symboliserede renhed og livskraft. Denne tidlige brug af safran bidrog til at skabe dets ry som noget helligt og værdifuldt.